
Jordbær med sukker, mælk og fløde får en ekstra følelse af sommer med en håndfuld rosenkronblade. Du kan også lave rosensaft med:
1½ l æblesaft
2 l vand
4 l rosenblomsterblade (ikke trykket sammen)
500 g sukker
1 spsk. citronsyre
Kog ingredienserne i fem minutter men tilsæt citronsyren herefter. Når gryden er kølet ned, sies saften og hældes på flasker.
Du kan også lave rosen-jordbærsyltetøj af 1½ l rosenkronblade, 900 g jordbær og 500 g sukker. Jordbær og sukker koges sammen under omrøring. Når saften tyknes tilsættes rosenbladene og der røres og koges til bladene er helt møre. Hæld det kogende på skoldede glas.