lørdag den 21. maj 2011

Hybenrose

½-1½ meter høj tæt busk med lede torne. Blomstrer i juni med mørk rosa eller hvide kronblade. I august får den hyben, men det vender vi tilbage til. Den vokser overalt - måske mest ved kystområder, men altså også ved vores legepladser og sportspladser.



Jordbær med sukker, mælk og fløde får en ekstra følelse af sommer med en håndfuld rosenkronblade. Du kan også lave rosensaft med:
1½ l æblesaft
2 l vand
4 l rosenblomsterblade (ikke trykket sammen)
500 g sukker
1 spsk. citronsyre
Kog ingredienserne i fem minutter men tilsæt citronsyren herefter. Når gryden er kølet ned, sies saften og hældes på flasker.

Du kan også lave rosen-jordbærsyltetøj af 1½ l rosenkronblade, 900 g jordbær og 500 g sukker. Jordbær og sukker koges sammen under omrøring. Når saften tyknes tilsættes rosenbladene og der røres og koges til bladene er helt møre. Hæld det kogende på skoldede glas.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar