Hyldebær

Hvis man ikke høstede alle blomsterne i juni-juli, så er der bær at plukke nu. Hyldebusken kendes på den tykke, grå, furede bark og de sorte bær, som hænger i klaser.



Bærene kan bruges alle steder hvor man ellers ville bruge bær - men de er særligt populære som saft. Kog, si og tilsæt sukker til det samger godt - nemt nok.

Jeg kan dog bedst lide hyldebærene i en tærte - og med denne opskrift er det nemt og hurtigt:

3 æg
250g sukker
120g hvedemel
300g bær
Pisk æg og sukker til det skummer lidt. Tilsæt mel. Smør et lille tærtefad og fordel dejen i det. Læg bær ovenpå. Bages i ovnen ved 200 grader ca 25 min. Server med is eller creme fraiche - ja og måske et glas varm hyldesaft.

Hyben

Det siges at man skal vente med at høste hyben til efter den første frost, men det kunne jeg altså ikke vente på. De er alle steder og vil bare spises!

Hyben er orange, højrøde eller brune frugter på buske af Rynket Rose (Rosa rugosa). Frugterne er frø og kløpulver omgivet af blød frugtkød. Frugterne er at finde på buskene i august/september.

Hvis der er mange dyr i frugterne bør frø og kløpulver fjernes manuelt (husk hansker) men ellers skæres de over, puttes i en spand med lidt vand og blendes. Lad blandingen stå lidt så frøene flyder ovenpå og kan fjernes.

Frugtkødet kan bruges til marmelade, suppe, saft eller te.

Marmelade laves af:
750g rensede hyben
½liter vand
lidt saft af 1 citron
½kg sukker
stivelse
Kog hyben i vandet i ca. 10 minutter før du tilsætter sukker og citron. Stivelsen tilsættes efter anvisning på pakken.

Hybensuppe laves af:
300g rensede hyben
1½l vand
2-3spsk. citronsaft
100g sukker
2spsk jævning
Hyben koges i vandet med citron i ca. 20 min. Suppen pureres eller blendes, koges op og sukker tilsættes. Jævning udrøres i 1 dl koldt vand og tilsættes. Suppen gives et opkog. Server gerne med vanilleis.

Rønnebær

Rønnebær er i den grad sure. Men også smukke. Rønnetræer står i haver og hegn og kendes på de 6-8 par savtakkede småblade. Træet blomstrer i maj-juni med duske af hvide små blomster. De bliver i august/september til de rødorange bær, som vi vil bruge til gele.

Når du er ude og plukke rønnebær gør du klogt i at tage æbler med hjem også - om de er fra træerne eller fra købmanden er op til dig - men en rønnebærgele uden æbler er en besk fornøjelse.

Har du en saftgryde er det super - men ellers koger du bare bær og æbler i en almindelig gryde og sir saften fra i et klæde natten over. Jeg bruger gerne 4 dele æbler og 1 del rønnebær, men nogle kan faktisk godt lide blandingen en til en.

Saften måles og varmes i en gryde. For hver liter saft tilsættes et kilo sukker. Hvis æblerne var knapt modne kan du udelade ekstra stivelse, men ellers tilsættes dette efter anvisning på pakken.

Bær

Naboens datter er bare fire år. Hun kom stolt og viste mig et lille rødt bær hun havde fundet i et krat nær vores legeplads. Et lille fint skovjordbær.



Man kan også finde andre bær - især i juli og august - i krat og hegn. Skovjordbær, brombær og hindbær er ret almindelige. Jordbærene kan spises lige fra planterne, men brombær og hindbær bør ligge lidt og boble i et koldt vandbad, så smådyr kan kravle ud af dem.

Vildgær

Jeg har fanget vildgær. Faktisk er vildgær ikke så vild. Den fanges nemt ved bare at sætte en krukke med lige dele vand og mel på køkkenbordet. Den kommer faktisk helt uden at man kalder. Jeg lod bare somom den var et vildt bæst og satte min fælde i haven - med en netstrømpe om, så udyr ikke hopper i også og låget løst lagt på, så regnen ikke falder i det.



Efter et par dage begyndte melblandingen at boble og vildgæren var min. Den må ikke blive lyserød eller grå, for så er melblandingen mugnet. Den skal istedet lugte lidt sur som eddike. Dernæst trak jeg strømpen af krukken, lukkede låget til og satte den i køleskabet.

Når jeg bager bruger jeg det meste af min surdej - det hedder melblandingen med vildgær - og gemmer lidt til næste gang. Inden den igen havner i køleskabet har jeg tilsat nyt mel og vand og ladet den stå i nogle timer og hygge sig på køkkenbordet, så den igen har masser af bobler i overfladen. For at holde surdejen i live, skal der bruges af den og tilføjes nu mel og vand mindst en gang i ugen ... sådan cirka...



Brød bagt på surdej skal hæve mere end når du bager på købe-gær. Brødet præges desuden af den gær du fanger - de er forskellige, nogle (meget) bedre end andre.

Det forlyder at et hus ikke kan have en unavngivet surdej. Jeg har kaldt min Simon Emil - naturligvis efter politikeren. Surdej og Simon Emil er på en eller anden måde helt gal på den og alligevel kun til at holde af :)

Fuglegræs

Den er bare så lille at jeg - selvom jeg har ledt siden foråret begyndte - først fandt en idag da jeg lå på min fars græsplæne. Bare 10 cm bliver den, og den kryber fremfor at stå.



Den har små bitte stjerneformede hvide blomster med dybt kløvede kronblade og grønne bægerblade, som når længere ud end kronbladene. Stænglerne er svagt hårede og knækker let, så man ser den tynde streng midt i. Den blomstrer hele året og skulle efter sigende vokse overalt hvis man bare har øjnene med sig.

Blomst og stængler er gode i sammenkogte retter og sovs - og plukkes den lige efter regnvejr så er den også god og saftig i salater.

Hybenrose

½-1½ meter høj tæt busk med lede torne. Blomstrer i juni med mørk rosa eller hvide kronblade. I august får den hyben, men det vender vi tilbage til. Den vokser overalt - måske mest ved kystområder, men altså også ved vores legepladser og sportspladser.



Jordbær med sukker, mælk og fløde får en ekstra følelse af sommer med en håndfuld rosenkronblade. Du kan også lave rosensaft med:
1½ l æblesaft
2 l vand
4 l rosenblomsterblade (ikke trykket sammen)
500 g sukker
1 spsk. citronsyre
Kog ingredienserne i fem minutter men tilsæt citronsyren herefter. Når gryden er kølet ned, sies saften og hældes på flasker.

Du kan også lave rosen-jordbærsyltetøj af 1½ l rosenkronblade, 900 g jordbær og 500 g sukker. Jordbær og sukker koges sammen under omrøring. Når saften tyknes tilsættes rosenbladene og der røres og koges til bladene er helt møre. Hæld det kogende på skoldede glas.