Hyldebær

Hvis man ikke høstede alle blomsterne i juni-juli, så er der bær at plukke nu. Hyldebusken kendes på den tykke, grå, furede bark og de sorte bær, som hænger i klaser.



Bærene kan bruges alle steder hvor man ellers ville bruge bær - men de er særligt populære som saft. Kog, si og tilsæt sukker til det samger godt - nemt nok.

Jeg kan dog bedst lide hyldebærene i en tærte - og med denne opskrift er det nemt og hurtigt:

3 æg
250g sukker
120g hvedemel
300g bær
Pisk æg og sukker til det skummer lidt. Tilsæt mel. Smør et lille tærtefad og fordel dejen i det. Læg bær ovenpå. Bages i ovnen ved 200 grader ca 25 min. Server med is eller creme fraiche - ja og måske et glas varm hyldesaft.

Hyben

Det siges at man skal vente med at høste hyben til efter den første frost, men det kunne jeg altså ikke vente på. De er alle steder og vil bare spises!

Hyben er orange, højrøde eller brune frugter på buske af Rynket Rose (Rosa rugosa). Frugterne er frø og kløpulver omgivet af blød frugtkød. Frugterne er at finde på buskene i august/september.

Hvis der er mange dyr i frugterne bør frø og kløpulver fjernes manuelt (husk hansker) men ellers skæres de over, puttes i en spand med lidt vand og blendes. Lad blandingen stå lidt så frøene flyder ovenpå og kan fjernes.

Frugtkødet kan bruges til marmelade, suppe, saft eller te.

Marmelade laves af:
750g rensede hyben
½liter vand
lidt saft af 1 citron
½kg sukker
stivelse
Kog hyben i vandet i ca. 10 minutter før du tilsætter sukker og citron. Stivelsen tilsættes efter anvisning på pakken.

Hybensuppe laves af:
300g rensede hyben
1½l vand
2-3spsk. citronsaft
100g sukker
2spsk jævning
Hyben koges i vandet med citron i ca. 20 min. Suppen pureres eller blendes, koges op og sukker tilsættes. Jævning udrøres i 1 dl koldt vand og tilsættes. Suppen gives et opkog. Server gerne med vanilleis.

Rønnebær

Rønnebær er i den grad sure. Men også smukke. Rønnetræer står i haver og hegn og kendes på de 6-8 par savtakkede småblade. Træet blomstrer i maj-juni med duske af hvide små blomster. De bliver i august/september til de rødorange bær, som vi vil bruge til gele.

Når du er ude og plukke rønnebær gør du klogt i at tage æbler med hjem også - om de er fra træerne eller fra købmanden er op til dig - men en rønnebærgele uden æbler er en besk fornøjelse.

Har du en saftgryde er det super - men ellers koger du bare bær og æbler i en almindelig gryde og sir saften fra i et klæde natten over. Jeg bruger gerne 4 dele æbler og 1 del rønnebær, men nogle kan faktisk godt lide blandingen en til en.

Saften måles og varmes i en gryde. For hver liter saft tilsættes et kilo sukker. Hvis æblerne var knapt modne kan du udelade ekstra stivelse, men ellers tilsættes dette efter anvisning på pakken.

Bær

Naboens datter er bare fire år. Hun kom stolt og viste mig et lille rødt bær hun havde fundet i et krat nær vores legeplads. Et lille fint skovjordbær.



Man kan også finde andre bær - især i juli og august - i krat og hegn. Skovjordbær, brombær og hindbær er ret almindelige. Jordbærene kan spises lige fra planterne, men brombær og hindbær bør ligge lidt og boble i et koldt vandbad, så smådyr kan kravle ud af dem.

Vildgær

Jeg har fanget vildgær. Faktisk er vildgær ikke så vild. Den fanges nemt ved bare at sætte en krukke med lige dele vand og mel på køkkenbordet. Den kommer faktisk helt uden at man kalder. Jeg lod bare somom den var et vildt bæst og satte min fælde i haven - med en netstrømpe om, så udyr ikke hopper i også og låget løst lagt på, så regnen ikke falder i det.



Efter et par dage begyndte melblandingen at boble og vildgæren var min. Den må ikke blive lyserød eller grå, for så er melblandingen mugnet. Den skal istedet lugte lidt sur som eddike. Dernæst trak jeg strømpen af krukken, lukkede låget til og satte den i køleskabet.

Når jeg bager bruger jeg det meste af min surdej - det hedder melblandingen med vildgær - og gemmer lidt til næste gang. Inden den igen havner i køleskabet har jeg tilsat nyt mel og vand og ladet den stå i nogle timer og hygge sig på køkkenbordet, så den igen har masser af bobler i overfladen. For at holde surdejen i live, skal der bruges af den og tilføjes nu mel og vand mindst en gang i ugen ... sådan cirka...



Brød bagt på surdej skal hæve mere end når du bager på købe-gær. Brødet præges desuden af den gær du fanger - de er forskellige, nogle (meget) bedre end andre.

Det forlyder at et hus ikke kan have en unavngivet surdej. Jeg har kaldt min Simon Emil - naturligvis efter politikeren. Surdej og Simon Emil er på en eller anden måde helt gal på den og alligevel kun til at holde af :)

Fuglegræs

Den er bare så lille at jeg - selvom jeg har ledt siden foråret begyndte - først fandt en idag da jeg lå på min fars græsplæne. Bare 10 cm bliver den, og den kryber fremfor at stå.



Den har små bitte stjerneformede hvide blomster med dybt kløvede kronblade og grønne bægerblade, som når længere ud end kronbladene. Stænglerne er svagt hårede og knækker let, så man ser den tynde streng midt i. Den blomstrer hele året og skulle efter sigende vokse overalt hvis man bare har øjnene med sig.

Blomst og stængler er gode i sammenkogte retter og sovs - og plukkes den lige efter regnvejr så er den også god og saftig i salater.

Hybenrose

½-1½ meter høj tæt busk med lede torne. Blomstrer i juni med mørk rosa eller hvide kronblade. I august får den hyben, men det vender vi tilbage til. Den vokser overalt - måske mest ved kystområder, men altså også ved vores legepladser og sportspladser.



Jordbær med sukker, mælk og fløde får en ekstra følelse af sommer med en håndfuld rosenkronblade. Du kan også lave rosensaft med:
1½ l æblesaft
2 l vand
4 l rosenblomsterblade (ikke trykket sammen)
500 g sukker
1 spsk. citronsyre
Kog ingredienserne i fem minutter men tilsæt citronsyren herefter. Når gryden er kølet ned, sies saften og hældes på flasker.

Du kan også lave rosen-jordbærsyltetøj af 1½ l rosenkronblade, 900 g jordbær og 500 g sukker. Jordbær og sukker koges sammen under omrøring. Når saften tyknes tilsættes rosenbladene og der røres og koges til bladene er helt møre. Hæld det kogende på skoldede glas.

Skovmærke

Åh, hvor den dufter. Nogle bruger den til at krydre snaps eller vodka, men det syntes jeg er synd, når man nu kan bruge den i desserter. Her er for et eksempel en opskrift på brombær med skovmærkemousse.



Planten bliver 10-30cm høj og kendes på den dejlige duft og bladene, som sidder i 6-8 tallige kranse. De enkelte blade er lancetformede med en fintornet, ru rand. De enkelte blomster er hvide og med fire kronblade. Planten blomstrer i maj-juni. Den vokser i løvskove - mest østjylland og øerne... i min genbos have. I udkanten. Jeg blev ikke opdaget. Endnu.

Almindelig syre

Trods navnet, så er den slet ikke så farlig. Den indeholder oxalsyre, ligesom rabarberen, men det kan neutraliseres med nonoxal fra købmanden hvis man vil spise meget af det.



Planten bliver ca. 75 cm høj og har lancetformede blade med nedadrettede flige. Blomsterne er bitte små, rødlige og samlet i en åben top. Planten blomstrer maj-juli og vokser i enge, marker og krat.

Bladene bruges i stuvninger og supper og tilføjer en herlig syrlig smag.

Løgkarse

Hvor du normalt ville bruge løg eller hvidløg, kan du istedet bruge blade af løgkarse. Den findes mest i skove, men også i krat og hegn - denne fandt jeg ved en cykelsti.

Løgkarse bliver op til 1 meter høj, har hvide, 4-tallige blomster. Frugterne er skulper med mange olieholdige frø. Den kendes nemt ved at gnide bladene mellem fingrene, hvorved duften af løg/hvidløg afsløres. Den blomstrer i maj/juni.

Mælkebøtte

Endnu en art man ikke skal lede længe efter. De fleste græsplæner lyses op med denne gule roset-lignende blomst. Den kendes særligt på stænglen, som ligner et sugerør - hul, ingen blade og væsker hvidt når man knækker den. Mælkebøtten blomster i april og maj men bladene findes hele året stort set overalt - mest hvor ingen vil have den. Sådan er det vel med ukrudt.



Brug de unge blade i salater - og endnu bedre: glæd græsplæneejere med at bruge roden! Den kan bruges som en grønsag, såfremt du opvarmer den (ellers indeholder den giftige stoffer).

Brændnælder

Det er tid til hævn for alle de gange vi brændte os på dem da vi var små. Vi vil dræbe dem og varme dem med samme hede, som da de brændte vores sarte barnehud. Vi vil nyde deres liflige smag af grønkål og universel retfærdighed. Og dem vi ikke kan spise - dem dræber vi alligevel!



Brændnælder bliver let to meter høje, men brug kun skud der er ca. 10 cm høje, for de smager bedst. Jeg tager altid en saks og et par handsker med, når jeg er på nældejagt, men man kan efter sigende plukke nælderne nedefra med lidt forsigtighed og derved undgå myresyren i brændhårene på oversiden af bladene. Når du har høstet nok, så klip resten af nælderne ned til jorden - så har du friske skud et par uger senere.

Brændnælderne kan steges med lidt løg og olie og bruges som tilbehør til kødretter. Man kan også lave nældesuppe ved at svitse et hakket løg, tilsætte 1l kogende vand og eventuelt lidt bouillon og/eller skovsyre. Tilsidst lægges 200g hakkede brændenælder i og retten koges ca. 15 minutter. Smages til med salt og peber. Brændnælder kan også bruges istedet for grønkål i grønlangkål - mon det så hedder grønlangnælder?

Tusindfryd

Elsker, elsker ikke? Denne blomst er i næsten alle græsplæner og blomstrer næsten hele året. Bladene kan bruges til salat og hvis du ikke tvivler på din elskedes kærlighed, kan du jo bruge blomsten i te istedet.

Skovsyre

Denne lille fine blomst vokser i løv- og nåleskove og er nem at kende på de lilla årer på de fem hvide kronblade. Den bliver op til ca. 10 cm høj og den blomstrer i april-maj.



Ligesom rabarber indeholder planten oxalsyre, så brug den som krydderi istedet for som salat. Bladene, som minder om kløverens i udseende, smager syrligt og friskt og kan fint bruges hvor man normalt ville krydre med citrus.

Skvalderkål

Skvalderkål - det kan man altid finde. Næsten. Det vokser alle vegne - især i folks haver, selvom de prøver at få det til at holde op. Men også i krat, parker og skove. Den bliver 30-80 cm høj, men bør plukkes og nydes når den er bare 5-10 cm høj. Hvis de allerede er store, så klip planterne ned og vent et par uger, hvor du så kan høste de nye skud.



Småbladene er skævt hjerteformede med skarpt savtakket rand. Oversiden er mat mørkegrøn, mens undersiden er noget lysere. Når den blomstrer i juni-juli får den smukke skærme af små, hvide blomster.

Skvalderkålen har en let krydret duft og smag og kan bruges i næsten alle salater.